• Kildehuset
  • Hverdagen
  • Samarbejdet
  • Fountain House Modellen
  • Opslagstavlen

 

Sundhedsprojektet:

"Efter jeg er startet med fitness, har jeg fået større overskud til at klare de forskellige opgaver, som hverdagen byder på."

Kildehuset har et sundhedsprojekt, som startede d.1. september 2007 og løber fire år frem.

I sundhedsprojektet tilbyder vi medlemmerne at få lavet en personlig sundhedsprofil, hvor vi går i dybden med sundhedsmæssige spørgsmål. For eksempel taler vi om kosten, rygning, fysisk aktivitet og lignende forhold.

Udover at få lavet en sundhedsprofil kan du deltage i forskellige former for aktiviteter både i og ude af huset. Vi tager til svømning og vandaerobic, og hver 14. dag mødes vi i en madgruppe, hvor vi sammen laver sund mad hos de medlemmer, som har lyst til at lægge hjem til. 

Kildehuset har desuden en aftale med Fitness World i Aalborg, hvor der trænes flere gange i løbet af ugen, både holdtræning og styrketræning i mindre grupper.

 

Et medlem fortæller:

Det at blive udfordret fysisk og den stramme struktur i forbindelse med træningsforløb giver mig en ro og er en lille ”oase” i en dagligdag, der føles kaotisk. Jeg har fået en bedre kontrol over min motorik, og det er en lille sejr, hver gang jeg lykkes med en øvelse. Jeg startede med almindelig styrketræning på maskiner, men har fået modet til at melde mig på holdtræning, noget der for bare et år siden ville have været lukket land for mig. Det er ikke noget bedre end at presse sig selv og opleve fysisk træthed efter træning. Jeg føler mig stærkere socialt i forbindelse med en workout end i andre sammenhænge. Samtalen glider lettere og tankerne er under kontrol, når samværet er i forbindelse med en fælles aktivitet.  Nøgleordene for mig er fokus og struktur.

 

 

Læs Mere om

  • Køkkenet

    Kontoret

    Indretningen

    Fritidsprogram

    Overgangsarbejde

    Undervisning

    Sundhedsprojekt

    Startsiden


Kildehuset - Anders Mørchsvej 1 - 9400 Nørresundby - Tlf: 99316000