Kildehusets organisering
Et Fountain House er et klubhus, som er struktureret på en sådan måde, at mennesker med langvarige psykiske lidelser kan få hjælp til at komme videre i tilværelsen gennem udviking af kompetencer, det være sig personlige, sociale såvel som faglige.

Kildehuset - Fountain House er en selvejende institution med driftsoverenskomst med Aalborg Kommune.
I bestyrelsen sidder repræsentanter fra Aalborg Kommune, Ældre- og Handicapforvaltningen, Psykiatrien i Region Nordjylland, arbejdsmarkedets parter samt Kildehusets Støtteforening. Kildehuset er repræsenteret ved 2 medlemmer, en medarbejder og daglig leder.
Ud over de daglige driftsmidler søger og modtager Kildehuset fondsmidler til særlige projekter. Vi er medlem af Fontænehusene Danmark (Fond) og the International Center for Clubhouse Development (ICCD).