|
Indretningen |
|
Her er vores hovedopgaver renovering og vedligeholdelse af vores hus. Vi passer blomster og grønne planter inde som ude og ordner alt vasketøjet. Andre enheder kan bestille opgaver udført. I thekøkkenet sørger vi for frisk kaffe og the til pauserne samt oprydning i dagligstuen. Vi har mulighed for at bage til eftermiddagspausen Et medlem fortæller:Indretningsenheden er en enhed i Kildehuset, hvor vi sørger for at passe hus og have samt reparationer. Jeg synes personligt, at enheden er et godt sted at være, fordi man kan lave noget inden døre og udendørs. Der er opgaver som thekøkkenet, hvor vi sørger for at lave kaffe og the til pauserne. Jeg synes, at man i indretningen har medbestemmelse over, hvad man vil lave af de daglige opgaver. Og det er en rar ting. Af opgaver, jeg selv har lavet herovre, er bl.a. at passe thekøkkenet, rive blade og grene sammen i haven. Jeg har også været med til at lægge fliser. Da vi i foråret havde det årlige loppemarked, var jeg med til at stille tingene, der skulle sælges, op på borde. Jeg synes, Kildehuset er et godt sted at komme, og jeg er glad for at være i indretningsenheden. Et medlem fortæller:Indretningsenheden er et praktisk sted at være, dvs. at man laver både opgaver ude og inden døre. Indretningsenheden sørger for, at alt inventar bliver repareret. I haven skal der bl.a. slås græs, luges ukrudt og klippes hæk. Desuden skal thekøkkenet passes. Her har jeg selv ofte været. Der skal laves kaffe og the og derefter ryddes op efter pauserne og stilles kopper og andet service i opvaskemaskinen. Nogle gange er der havearbejde, og her er jeg tit beskæftiget med at luge ukrudt. Som et særligt initiativ har en ergoterapeut-praktikant og jeg fået den gode idé at lave et projekt. Vi vil gå i gang med at rydde op i kælderen, og det er et omfattende projekt. Vi har endog fået hjælp fra andre, især køkkenet. Indretningen er i det hele taget et rart sted at være! |